Lykken er at være gudmor

 Juli 2005 så jeg første gang lille Laura.

Da var hun 14 dage gammel.

Den 27.06.05 så lille Laura dagens lys.

Hun blev født hjemme, og det var en god oplevelse for mor, far og lille Laura.

Hendes søskende tæller hele 6 i alderen 0-17 år, så hun bliver godt forkælet med opmæksomhed.

Når man oplever lille Laura, forstår man med det samme, hvorfor hun er umulig ikke at forkæle.

Sjældent har jeg mødt så harmonisk lille pige. Hun er glad, livlig, smilende og pludrer løs. Og så er hun naturligvis smuk.

Laura's mor Helene har været min veninde igennem en del år.

Vi har delt sorger og glæder, og været hinandens tro støtter i med- og modgang.

Det hele startede med, at jeg for mange år siden hentede Laura's større søskende i deres institutioner 2 gange om ugen.

De "arvede" mig, da en anden familie, jeg hentede børn for flyttede til Bornholm.

Således kendte Helene og jeg ikke hinanden særlig dybt til en start, men vi fandt hurtig ud af, at kemien klikkede.

Heleneer sådan en rummelig og rolig person, som er en storartet mor.

Hendes børn kommer i første række, og de bor i pagt med naturen med katte, heste, høns osv.

Jeg nyder at komme i deres hjem - og være en del af deres familieliv. Og blive forkælet med allergiboller/brød/kage (Helene har altid sat en ære i at bage boller og kage, jeg kan tåle - det sætter jeg stor pris på!).

Trods vores tætte forhold kom det totalt bag på mig, da Helene ringede til mig en smuk sommerdag i 2005.

Dvs. hun sms'ede først, om vi kunne tale sammen, for hun havde noget vigtigt at sige!

Jeg gik i "Knuthenborg safaripark" med Mette og Mo.

Foran abernes bure ringede jeg Helene op.

"Er du dér,Rikke?" måtte Helenespørge, da hun havde spurgt mig, om jeg ville være gudmor til deres lille prinsesse.

Jamen, jeg var stum af glæde, hvilket meget sjældent sker!

Totalt glad indeni - og ja jeg græd af glæde.....

Så rørt og beæret var jeg, at jeg aflyste en personaletur til Stockholm, som jeg skulle have været på netop den weekend.

PåLaura'sdåbsdag den 10. september 2005 var det solskin og lunt som en sommerdag.

Det hele forløb fint.

Helenesms'ede til mig om aftenen, at næppe mange gudmødre havde bragt deres gudbørn så nemt gennem dåben som jeg. Det varmede mit hjerte at høre.

Lille Sesse sov trygt hos mig under hele seancen. Hun gav et lille spjæt, da vandet ramte hende første gang, men valgte at sove trygt videre.

At sidde med hende i kirken, og holde hende over dåben, skal jeg aldrig glemme, så længe jeg lever.

Det er til dato det største, jeg har oplevet.

Tak lille Laura fordi jeg må kalde mig din gudmoder.