Den 19. september 2009 strålede solen fra en skyfri himmel allerede fra morgenstunden.

Det forblev lunt og solrigt dagen igennem og ca. 20-22 grader.

Og det var den dag, jeg havde valgt som vores bryllupsdag

19.09.09 - da 9 og 19 har været mine lykketal siden barndommen.

Takket være mine enestående kærlige og omsorgsfulde forældre blev vores bryllup en realitet midt i arbejdsløshed.

De betalte gavmildt vores bryllupsfest samt en del af mine fantastiske brudekjole købt hos:

http://www.lilly.dk/

Jeg har altid vidst, at min brudekjole skulle være fra netop den butik.

Hver gang jeg prøvede kjolen derinde, følte jeg mig som en dronning.

Som traditionen byder, sov jeg hos mine forældre dagen op til vores bryllup.

Allerede fra morgenstunden var jeg hos min dygtige frisør Gitte hos "Modesaxen"i Aalsgaarde centret.

Hun fik sat en fantastisk frisure på mig, som fik mig til at føle mig utrolig smuk -og som prinsesse for en dag.

Det gav ro, at hun sørgede for både hår og make-up. Jeg var nervøs, men på en positiv og forventningsfuld måde.

Ved middagstid ankom Mette, mine forældre og jeg til Veksø. Da var Mikkel og Ole taget hen til Ole's bror Per i Rødovre.

Mette gjorde et kæmpe arbejde med at få klædt mig på. Det er ikke helt enkelt at iføre andre en brudekjole med snøre i rygstykket, skulle jeg hilse og sige.

Men vi havde efter råd fra butikken holdt generalprøve, så det klappede, som det skulle.

Steen, som jeg betragter som min bror, og er nært knyttet til, da han var dagplejebarn hos mine forældre, da han var helt lille, kørte Mette, min far og jeg standsmæssigt til Veksø kirke.

Vielsen fandt efter eget valg sted kl. 14.

Det var et  kæmpe øjeblik, da dørene blev slået op og min far og jeg gik op af kirkegulvet.

Tæt bag mig fulgte Sophie på 15 og Emilie på 12 år.

Det var så trygt og dejligt at have mine 2 søde piger lige bag mig.

Jeg har passet dem fra de var henholdsvis 4½ og 1½ år. De står mit hjerte nært, så min specielle dag var dejlig at dele tæt med dem.

I kirken fik jeg også endelig min smukke vielsesring at se.

Jeg havde prøvet den ved at stikke hånden ud af en dør, og selv blive BAG døren, så jeg kun mærkede ringen glide på fingene - men ikke så den.

Ole havde valgt en unik ring i hvidguld med 4 små brillianthjerter samt 3 runde små rubiner i.

Som altid ramte han plet mht. min smag.

Det store øjeblik var også, da Ann og Marco - www.duo-surprise.com - sang for os i kirken. Ikke et øje var tørt.

Alle var utrolig rørte, og synes, at det var et smukt indslag, jeg havde valgt (eller rettere Ann havde selv tilbudt at synge for os! Det gjorde mig utrolig glad og overvældet, at de ville!!!).

Efter vielsen kørte alle gæsterne hjem i vores have. Det var fantastisk, at vejret var så flot. Og dejligt, at gæsterne kunne drikke champagne og spise frugt og chips i haven.

Mikkels mor Annette deltog også i arrangementet i haven. Det glædede os meget.

Imens kørte Ole og jeg til Bastrup ved Lynge, hvor vi mødtes med én af Ann's venner - Johann - der havde lovet at forevige os på billeder.

Stedet ligger smukt ned til Bastrup sø.

Eneste minus var, at solen var utrolig skarp netop den dag, så vi havde svært ved ikke at lukke øjnene på alle billeder.

Alligevel lykkedes det Johann at få mange fine og minderige billeder fra vores store dag.

Hjemme igen nåede vi at drikke et glas champagne med vores gæster i haven.

Desuden insisterede de på, at vi åbnede gaver, og det var rigtig hyggeligt.

Steen sørgede for transport af Ole og jeg til restaurant "Great China" i Stormgade i København. I bilen var der sørget for champagne til os.

http://www.runningsushi.dk/

Efter at have droppet en tilsvarende restaurant i Stenløse centret pga. dårlig service, faldt valget på denne restaurant, hvor Ole og jeg ofte havde spist.

Vi fortrød bestemt ikke valget af  restauranten.

Det blev en fantastisk aften derinde med højt serviceniveau og dejlig positiv stemning.

Mette havde sågar arrangeret, at vi skulle danse bryllupsvalsen - altså Ole og jeg - og det fik vi lov til dér midt i restauranten.

Eneste minus var vel, at der var lige rigeligt varmt i den modsatte ende af, hvor Ole og jeg sad.

Ellers var samtlige gæster imponerede, og synes, at det var en dejlig alternativ måde at fejre bryllup på.

Hverken Ole eller jeg ønskede os noget stort, så denne løsning var perfekt.

Min drøm om at stå hvid brud blev en realitet.

Dagen sluttede lige efter midnat. Da havde vi også været i gang i 17 timer, så vi var godt trætte men glade og tilfredse, da vi nåede Veksø i Taxa ved 01-tiden.

Ole bar mig over dørtærsklen, som jeg forlangte...

Jeg vil altid mindes denne dag med stor glæde, og de mange minder bærer jeg i mit hjerte livet igennem.

TAK til min familie, som gjorde det muligt - tak til alle de festlige gæster - og tak fordi jeg blev beriget med sådan en skøn svigermor.